Velkommen til Barrit Børnehus & SFO. Vi er et trygt stimulerende sted hvor børnene kan udforske, lære og udvikle sig i deres eget tempo. Hos os handler hver dag om at vi med omsorg for børnene skaber glæde, fællesskab og tryghed for alle børn. Gennem tiden i børnehuset er vi fælles om at skabe de bedste rammer, så det er trygt for børnene at flytte fra en gruppe over i en anden. Vi arbejder tæt sammen med forældre for at sikre, at hvert barn får den bedst mulige barndom. Vi er beliggende i et naturskønt område med kort afstand til både skov og strand. Der er gode faciliteter i vores fællesskab, en spændende legeplads med fokus på bevægelse og udeliv, en motoriksal, hal og ikke mindst playspottet der inviterer til leg på en anderledes måde. Barrit Børnehus & SFO er fysisk forbundet med skolen. Vores børn oplever overgange som noget naturligt og spændende.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om vores børnehus? Du er altid velkommen til at kontakte os eller komme forbi for en rundvisning.